Der er ord, der kan såre – og ord, der kan hele. Jeg har altid troet på fortællingens kraft. Ikke kun til at underholde eller oplyse, men til at forandre, forløse, og forbinde. For mig er det mere end bare at skrive historier. Det er en form for indre arbejde. En rejse ind i mørket – og ud igen, med lys i hænderne.
Fortælling som spejl
Når vi læser en stærk historie, sker der noget i os. Vi mærker os selv i karakterernes oplevelser. Vi genkender følelser, vi ikke har haft sprog for. Vi bliver set – uden at nogen faktisk kigger på os.
Det er som om ordene spejler noget indeni, vi havde glemt eller gemt væk.
Og netop derfor kan både skrivning og læsning være en form for terapi.
Når vi skriver os fri
Skrivning har altid været min måde at forstå mig selv og verden på. Når jeg skriver, skaber jeg et rum, hvor alt må være. Der er ingen dom. Intet krav om at være rationel eller konstruktiv. Kun en åben kanal, hvor følelser, minder og indsigter kan få plads.
Det er især i de uforfinede, rå udkast, jeg finder noget vigtigt: Et sår, jeg ikke vidste var åbent. En længsel, jeg havde forsøgt at ignorere. Eller bare en lille indre stemme, der endelig får lov at tale.
At læse sig hel
Ligesom skrivning kan være en vej ud af kaos, kan læsning være en vej ind i ro. En god bog kan være som et varmt tæppe på en kold dag. Ikke fordi den altid giver svar – men fordi den holder dig imens du leder.
Når jeg læser historier med dybde og følelse, mærker jeg mit hjerte blødgøres. Jeg husker, at jeg ikke er alene. At andre også har kendt til smerte, tvivl, håb, transformation.
Historier skaber tryghed og mening
Traumer, sorg og livskriser efterlader ofte en følelse af meningsløshed. Fortælling gør det modsatte: Den skaber mening. Struktur. Sammenhæng. Selv i det mest kaotiske.
Når du kan fortælle din historie – eller spejle dig i andres – begynder noget at hele.
En blid invitation
Du behøver ikke være forfatter for at opleve heling gennem ord. Du kan begynde i det små:
Skriv et brev til dit yngre jeg.
Skriv uden filter om det, der fylder. Du skal ikke vise det til nogen.
Sæt ord på en følelse, du ikke forstår – og læs det højt for dig selv.
Læs en bog, der rører dig, og skriv en note om, hvorfor.
Ord som medicin – og magi
Vi er historiefortællende væsener. Fra de første bålpladser til nutidens bøger og blogindlæg har vi brugt ord til at finde vej gennem det svære, det smukke og det uforklarlige. Så måske er det ikke så mærkeligt, at en bog kan give trøst – eller at et digt kan få os til at græde. Det er bare sjælens måde at trække vejret på.
Sophia Gitte Arden er skønlitterær forfatter med speciale i psykologisk drama og følelsesmæssigt dragende fortællinger. Med baggrund i narrativ struktur og karakterdybde skaber hun romaner, der udfordrer opfattelser og efterlader et varigt indtryk.
Hendes arbejde er inspireret af relationers kompleksitet, evnen til at genopfinde sig selv og de usynlige kræfter, der former vores liv.
