🔍 Fra idé til intens spænding
Hvordan bliver en idé til en psykologisk thriller, der får læseren til at vende side efter side – med hjertet i halsen?
I dette blogindlæg inviterer jeg dig med bag kulisserne i min skriveproces.
For det er ikke kun plottet, der skal være skarpt. Det er også stemningen, karaktererne og det mentale spil mellem dem, der skaber den ægte spænding.
Her får du et kig ind i, hvordan jeg arbejder – fra den første gnist til det sidste punktum.
✨ 1. Det hele starter med en stemning
Mine historier begynder sjældent med et færdigt plot.
De begynder med en følelse: En uro. En fornemmelse af, at noget ikke stemmer. En scene, der dukker op i mit hoved som en film i langsom bevægelse.
Det kan være:
- En kvinde, der står foran et hus, hun ikke tør gå ind i.
- Et brev, der dukker op ti år for sent.
- Et barn, der siger noget, ingen forstår – før det er for sent.
Jeg skriver disse fragmenter ned uden at analysere dem. Jeg ved ikke endnu, hvad det betyder. Men jeg mærker, at det vil noget.
🧩 2. Karaktererne kommer først – plottet kommer senere
I psykologiske thrillere er karakteren det vigtigste plotredskab.
Det er deres valg, frygt og indre konflikter, der driver historien frem. Ikke eksterne hændelser alene.
Derfor bruger jeg meget tid på at lære mine hovedpersoner at kende:
- Hvad gemmer de?
- Hvad nægter de at indrømme – for andre og for sig selv?
- Hvor langt vil de gå for at beskytte sandheden… eller en løgn?
Jo mere komplekse og menneskelige mine karakterer er, desto stærkere bliver spændingen.
🕳 3. Huller i virkeligheden – og hvordan jeg fylder dem ud
Når jeg har en grundidé og en karakter, begynder jeg at stille spørgsmål:
Hvad ville der ske, hvis hun valgte forkert?
Hvem kender sandheden, men siger den ikke?
Hvad tror læseren – og hvordan kan jeg vende det på hovedet?
Jeg elsker at lege med perception, tid og fortidens skygger. Det er i de mentale krumspring og relationelle dynamikker, at thrilleren for alvor bliver intens.
✍️ 4. Skrivning i lag
Jeg skriver aldrig kronologisk.
Jeg skriver i lag og stemninger, lidt ligesom at male med skygger først.
Første udkast er altid rodet. Det må det gerne være. Det handler om at få alt det ufiltrerede ned på siden.
Redigeringen er der, hvor spændingen strammes op, sproget får rytme, og strukturen falder på plads. Her skruer jeg op for tempoet ét sted og lader andre steder ånde.
Og altid med ét mål:
At læseren aldrig skal føle sig helt tryg.
💡 5. Snyd med omtanke
En psykologisk thriller skal overraske.
Men læseren må aldrig føle sig snydt.
Derfor planter jeg små spor hele vejen – hints, læseren (forhåbentlig) først opdager, når det er for sent. Eller netop lige i tide.
Den bedste følelse er, når en læser skriver:
“Jeg burde have set det komme… men det gjorde jeg ikke!”
🔐 6. Det vigtigste spørgsmål: Hvad handler det egentlig om?
Når jeg nærmer mig slutningen, stiller jeg mig selv det spørgsmål, jeg burde have stillet helt fra begyndelsen:
Hvad handler den her historie dybest set om?
Skyld? Identitet? Kontrol? Tilgivelse?
For det er i dette underliggende tema, at historien får sin sjæl. Og det er dét, der gør en thriller mindeværdig – ikke kun spændende.
Vil du selv skrive en psykologisk thriller?
Min bedste råd?
Start med noget, der giver dig kuldegysninger. Ikke nødvendigvis af frygt – men af genkendelse.
Noget, du ikke helt forstår endnu.
Der bor ofte en historie dér.
Tak fordi du læste med.
Sophia Gitte Arden
