Når jeg skriver, begynder jeg sjældent med en plotidé. Jeg begynder med en følelse, et spørgsmål eller et menneske, der står i en følelsesmæssig skillevej.
Og når jeg ser tilbage på mine historier, opdager jeg, at visse temaer bliver ved med at dukke op – som gamle venner (eller spøgelser), der nægter at gå deres vej.
Hvor starter en god historie?
“Hvor får du dine idéer fra?”
Det er nok det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest som forfatter. Og jeg forstår det godt – for idéer kan virke som magi. Som noget, der opstår ud af det blå, uden forvarsel.
Men sandheden er:
De bedste historier starter midt i livet.