Hjemløs i hjertet – om at skrive fra et sted uden for systemet
Når man ikke længere passer ind Der findes perioder i et menneskes liv, hvor man ikke har nogen plads.Ikke fysisk, ikke følelsesmæssigt, ikke socialt. Man …
Continue ReadingNår man ikke længere passer ind Der findes perioder i et menneskes liv, hvor man ikke har nogen plads.Ikke fysisk, ikke følelsesmæssigt, ikke socialt. Man …
Continue ReadingHvorfor er det vigtigt at skrive om kvinder, der ikke tilpasser sig? Sophia Gitte Arden reflekterer over vrede, vildskab og heling i kvindelige karakterer.
Continue ReadingHvorfor er det vigtigt at skrive om skam og tabuer? Forfatter Sophia Gitte Arden reflekterer over modet til at skrive det svære frem – og finde frihed i det.
Continue ReadingHvad gør du, når dine karakterer nægter at følge dit plot? Forfatter Sophia Gitte Arden deler erfaringer fra redigeringen af sin psykologiske thriller og forklarer, hvorfor karakterernes egen vilje ofte er guld værd.
Continue ReadingHvad sker der, når man redigerer sin egen psykologiske thriller? Sophia Gitte Arden deler 5 dybe erkendelser fra redigeringsprocessen og åbner op om det indre arbejde, der følger med det sproglige.
Continue ReadingNår jeg skriver, begynder jeg sjældent med en plotidé. Jeg begynder med en følelse, et spørgsmål eller et menneske, der står i en følelsesmæssig skillevej.
Og når jeg ser tilbage på mine historier, opdager jeg, at visse temaer bliver ved med at dukke op – som gamle venner (eller spøgelser), der nægter at gå deres vej.
Hvordan bliver en idé til en psykologisk thriller, der får læseren til at vende side efter side – med hjertet i halsen?
I dette blogindlæg inviterer jeg dig med bag kulisserne i min skriveproces.
For det er ikke kun plottet, der skal være skarpt. Det er også stemningen, karaktererne og det mentale spil mellem dem, der skaber den ægte spænding.
Hver forfatter er også en læser.
Før jeg begyndte at skrive mine egne historier, blev jeg formet af andres. Ord, der satte sig fast. Stemninger, jeg aldrig slap igen. Karakterer, jeg stadig tænker på som levende mennesker.
I dette blogindlæg vil jeg dele nogle af de bøger, der har sat spor i mig – ikke kun som læser, men som forfatter.
Nogle inspirerede min tone. Andre viste mig, hvad en historie kan. Fælles for dem er, at de på én eller anden måde hjalp mig med at finde min egen stemme.
Der er ord, der kan såre – og ord, der kan hele.
Jeg har altid troet på fortællingens kraft. Ikke kun til at underholde eller oplyse, men til at forandre, forløse, og forbinde.
For mig er det mere end bare at skrive historier. Det er en form for indre arbejde. En rejse ind i mørket – og ud igen, med lys i hænderne.
“Hvor får du dine idéer fra?”
Det er nok det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest som forfatter. Og jeg forstår det godt – for idéer kan virke som magi. Som noget, der opstår ud af det blå, uden forvarsel.
Men sandheden er:
De bedste historier starter midt i livet.