Morgenkaffe, katte og historier
Der er noget magisk ved morgenstunden.
Den der skrøbelige stilhed, før verden vågner helt. Lyset, der langsomt sniger sig ind gennem gardinerne. Duftene, lydene, rytmen. For mig er det mere end bare rutine – det er brændstof til kreativiteten.
Som forfatter har jeg lært, at store ideer ofte begynder i det små. I gentagelsen. I rytmen. I det, der får mig til at føle mig forbundet.
I dag vil jeg tage dig med ind i mit morgenunivers og dele lidt af de ritualer, der sætter gang i min skrivelyst – og holder mig forankret i en kreativ hverdag.
Stilhed før sætningen
Jeg starter (næsten) hver morgen med stilhed. Ikke noget dramatisk, bare fem minutter hvor jeg sidder med kaffen og lytter.
Til stilheden. Til tankerne. Til katten, der hopper op i vindueskarmen og strækker sig som om verden tilhører ham (og det gør den nok også lidt).
Det er her, ideerne begynder at røre på sig – som bobler i en gryde, der er ved at komme i kog.
Stilhed er mit åbne dokument.
Kaffe, kat og notesbog
Min kaffekop er næsten en karakter i sig selv. Ikke fordi kaffen er ekstra fancy – men fordi den repræsenterer tid til mig.
Ved siden af mig ligger min kat, ruller sig sammen og spinder som en stille baggrundslyd.
Jeg skriver ikke altid noget vigtigt. Nogle dage noterer jeg bare stemninger, drømme, sætninger der dukker op.
Men det er som om min hjerne ved, at det er nu, den må tale.
Små gentagelser skaber stor frihed
Før i tiden troede jeg, at kreativitet kom i lyn og glimt. I dag ved jeg, at den også bor i rytme.
De dage, hvor jeg har mine små rutiner – en gåtur, en tepause, en langsom morgen – er også de dage, hvor ordene kommer nemmere.
Det handler ikke om disciplin i klassisk forstand, men om at skabe et rum, hvor kreativiteten kan lande.
✍️ Jeg skriver bedst, når jeg ikke presser mig selv
Jeg har prøvet det med mål og deadlines. Og ja – nogle gange er det nødvendigt.
Men de mest ærlige og levende tekster kommer, når jeg giver mig selv lov til bare at være.
At skrive uden at ville imponere.
At skabe uden at skulle levere.
At skrive, fordi det føles godt.
💫 Hverdagens poesi
Kreativitet handler for mig ikke om at finde på noget vildt og nyt hver dag – men om at lægge mærke til det, der allerede er der.
Morgendisen. Katten, der gnider sig op ad min arm. Sætningen, der pludselig lander i hovedet, mens jeg hælder mere te op.
Det er i de øjeblikke, historierne begynder.
Ikke med et brag – men med en hvisken.
Har du også små ritualer, der gør en forskel i din hverdag?
Del dem gerne med mig. Jeg tror, vi alle har små vaner, der – uden vi måske tænker over det – bærer os gennem dagen og bringer os tættere på os selv.
Tak fordi du læste med.
De bedste hilsner
Sophia Gitte Arden, forfatter
