De fleste af os har lært, hvordan vi kommer op igen, når vi falder. Hvordan vi samler stumperne op, børster støvet af og kæmper videre. Vi lærer at rejse os. Men ikke at blive stående.
Ingen har lært os, hvad vi skal stille op, når det faktisk går godt.
Og jeg ved ikke med dig, men jeg kan kun klare det i korte glimt.
Lige så snart noget begynder at lykkes — et projekt, en kærlighed, en drøm — mærker jeg den snigende uro. Som om jeg er ved at overtræde en usynlig grænse. Som om verden holder vejret, klar til at slå mig i hovedet med det, jeg har vovet at håbe på.
Continue Reading
