At skrive komplekse kvinder i thrillers
I mange år blev kvindelige karakterer i spændingslitteraturen reduceret til arketyper: offer, femme fatale, hjælpeløs kæreste eller mistænkelig eks.
Men verden – og litteraturen – har ændret sig. Heldigvis.
I dag er der et voksende behov for stærke, nuancerede og menneskelige kvinder i psykologiske thrillere. Ikke perfekte. Ikke stereotype. Men komplekse, fejlbarlige og fascinerende.
Og for mig som forfatter er det netop dér, den virkelige spænding opstår.
Kvinder med lag
Når jeg skaber mine hovedpersoner, leder jeg ikke efter det heroiske. Jeg leder efter konflikt – både indre og ydre.
Måske er hun mor, men længes efter frihed. Måske er hun karrierebevidst, men bærer på skyld.
Måske virker hun stærk, men kæmper med angst.
Disse spændinger er karakteren – og det er dem, der driver historien frem.
Skrøbelighed er ikke svaghed
Jeg tror på, at skrøbelighed er en del af menneskets styrke – ikke det modsatte.
En kvinde i krise, der stadig står op og forsøger at navigere, er mere interessant for mig end en “badass heltinde” uden tvivl eller frygt.
I en psykologisk thriller er det sindet, der er slagmarken.
Derfor er det vigtigt at vise, hvad der sker bag facaden. Hvilke tanker kører i baggrunden? Hvilke gamle mønstre præger hendes valg? Hvor langt er hun villig til at gå – og hvad er hendes moralske grænse?
Det er i disse spørgsmål, at vi som læsere mærker os selv.
Det handler ikke om at være “sympatisk” – men ægte
Mine kvindelige hovedpersoner er ikke altid “likeable”.
Men de er levende.
De reagerer. De fortryder. De handler impulsivt.
De skjuler ting – også for sig selv. Og nogle gange opdager de sider af sig selv, de helst ville være foruden.
Men det er netop denne ægthed, der gør dem vedkommende.
Kvindelige karakterer, jeg selv elsker
Jeg er selv blevet inspireret af karakterer som Amy Dunne i Gone Girl, Rachel i The Girl on the Train – og Lowen Ashleigh og Verity Crawford i Verity.
I Verity af Colleen Hoover bevæger vi os ind i et intenst psykologisk spil mellem to kvinder, hvor man som læser konstant er i tvivl: Hvem taler sandt? Hvem manipulerer? Hvad er virkeligt?
Det er netop den form for indre uro og psykologisk dybde, der gør karaktererne uforglemmelige.
De kvinder lader sig ikke reducere til én rolle – de rummer både lys og mørke, kontrol og kaos. Og de minder os om, at det mest interessante ofte sker i gråzonerne.
Derfor skriver jeg kvinder med dybde
Fordi vi har brug for fortællinger, hvor kvinder ikke skal redde hele verden – men blot sig selv.
Hvor deres rejse ikke handler om perfektion, men om transformation.
Og hvor deres stemme – med alt, hvad den rummer – bliver taget alvorligt.
Hvem er din yndlingskarakter i en thriller – og hvorfor?
Skriv gerne en kommentar. Jeg elsker at høre, hvilke kvinder i fiktionen har sat spor hos andre.
De bedste hilsner
Sophia Gitte Arden, forfatter
