Når jeg skriver, begynder jeg sjældent med en plotidé. Jeg begynder med en følelse, et spørgsmål eller et menneske, der står i en følelsesmæssig skillevej.
Og når jeg ser tilbage på mine historier, opdager jeg, at visse temaer bliver ved med at dukke op – som gamle venner (eller spøgelser), der nægter at gå deres vej.